Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation

Etårige kandidatuddannelser og sløjfning af det sjette SU-år. Flere internationale studerende på udvalgte uddannelser og bedre muligheder for videreuddannelse gennem hele livet. Det er blot nogle af de ændringer på uddannelses- og forskningsområdet, som den nye SVM-regering lægger op til i sit regeringsgrundlag, ’Ansvar for Danmark’, som blev præsenteret den 14. december. 

Ifølge Per Michael Johansen er der ikke tvivl om, at de kommende år vil byde på omfattende ændringer i universitetsuddannelserne, som – hvis de vedtages – vil kunne mærkes på Aalborg Universitet (AAU).

AAU Update har interviewet rektor om de politiske udmeldinger fra den nye SVM-regering. Hvor ser han AAU spille ind i den nye politiske retning, som nu er sat for Danmark? Hvad kommer de bebudede ændringer af uddannelsessystemet til at betyde for universitetet?

AAU er som uddannelses- og forskningsinstitution en del af et politisk styret system, hvor blandt andet det nye regeringsgrundlag sætter rammerne for, hvad der skal prioriteres de næste fire år. Kan du se en bane for AAU at byde ind på?

- Det er positivt, at nogle af de temaer, der fylder meget, er områder som vi er stærke på forskningsmæssigt. For eksempel hvordan vi kommer i mål med den grønne dagsorden. Her skal vi byde ind, ligesom vi gerne vil bidrage til at knække kurven for antallet af børn og unge, der mistrives, og vi vil spille ind med viden om, hvordan alle danskere kan få en fast familielæge tæt på.

Regeringen lægger op til at halvere længden på op mod halvdelen af alle kandidatuddannelser. Hvad vil det komme til at betyde?

- AAU’s holdning er klar: Vi ønsker ikke etårige kandidatuddannelser. Vi mener slet ikke, at man kan tale om en kandidatuddannelse, når den kun er et år. Vi fastholder, at det kræver to år at tage en kandidatuddannelse på et universitet, for man kan ikke lære det samme på den halve tid. Samtidig vil det på en etårig kandidat være meget vanskeligt at indarbejde projektorienterede forløb og udlandsophold. Der er derudover ingen indikation af, at erhvervslivet efterspørger kandidater med kortere uddannelser.

- Vi håber, regeringen mener det alvorligt, når den skriver i regeringsgrundlaget, at den vil invitere sektoren indenfor, når det handler om de store reformer. Så vil vi komme med forslag til løsninger, der bevarer kvaliteten og samtidig bidrager til regeringens ambitioner om at øge arbejdsudbuddet.

Hvilke økonomiske konsekvenser vil det få for AAU, hvis de etårige kandidatuddannelser bliver en realitet?

- Det vil få store konsekvenser. Først og fremmest vil det betyde en markant nedgang i STÅ-indtægterne. Det vil også være en kæmpestor opgave administrativt, hvis op mod halvdelen af alle overbygningerne på vores uddannelser skal laves om. Dels i nye studieordninger, dels i de bagvedliggende it-systemer.

- Men de økonomiske konsekvenser af forslagene er ikke tydelige i regeringsgrundlaget. Det er ikke specificeret, hvor mange af de sparede midler, der vil komme tilbage til universiteterne. Men man kunne godt have en mistanke om, at regeringen vil bruge besparelserne fra universiteterne på andre dele af uddannelsessektoren.

I regeringsgrundlaget står der heller ikke noget om en fortsættelse af et forhøjet taxametertilskud til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. Hvilke konsekvenser får det for studerende og ansatte på AAU, hvis taxametertilskuddet ikke videreføres?

- Hvis forhøjelsen ikke videreføres, har det store økonomiske konsekvenser for AAU og mange andre universiteter. På AAU vil det betyde et fald i indtægterne på op imod 35 mio. kroner.

Er det alene SSH-fakultetet på AAU, der skal betale prisen, hvis taxameterløftet ikke forlænges?

- Det har vi ikke haft tid til at vende i direktionen endnu. Men det er ikke alene et SSH-problem, selvom det ikke er svært at forudse, at det får store konsekvenser for SSH.

Regeringen vil give de såkaldte etårige kandidatuddannelser et tydeligt arbejdsmarkedssigte, og der skal flere erhvervskandidater til. Hvad tænker du om det?

- Vores kandidatuddannelser har allerede i dag et tydeligt arbejdsmarkedssigte, idet studerende på de fleste af vores uddannelser for eksempel har mulighed for at gennemføre et projektorienteret forløb i en virksomhed i løbet af kandidatuddannelsen. Det er noget, vi prioriterer højt. Hvis forslaget om en etårig overbygningsuddannelse bliver vedtaget, vil vi selvfølgelig se grundigt på, hvordan vores viden og erfaringer med erhvervsrettede elementer kan komme med i en overbygningsuddannelse. Erhvervskandidatuddannelser er umiddelbart en god idé, men man skal være opmærksom på, at det kræver, at de studerende samtidig har et job, så erhvervslivets opbakning til disse uddannelser er altafgørende.

Regeringen lægger vægt på, at vi skal kunne uddanne os gennem hele livet. Blandt andet skal de, der tager en etårig kandidatuddannelse, kunne komme tilbage til universitetet og videreuddanne sig efter to år på arbejdsmarkedet. Hvad synes du om det?

- Med de hurtige forandringer i samfundet er det afgørende, at der er gode muligheder for videreuddannelse. Det kan jeg kun bakke op om, og vi arbejder på AAU allerede med at udvikle flere og nye typer af efter- og videreuddannelsestilbud. Hvis det skal realiseres, er det i mine øjne helt essentielt, at virksomhederne bakker op om, at medarbejderne bruger tid på at efteruddanne sig.

Regeringen lægger op til at øge antallet af internationale studerende på udvalgte uddannelser, hvor danske virksomheder efterspørger arbejdskraft. Hvad tænker du om det?

- Vi hilser internationale studerende velkommen. Internationale studerende er et aktiv både for universiteterne og for samfundet generelt. Det viser alle analyser. Vi har ledige pladser på flere uddannelser, hvor der er stort behov for arbejdskraft, så en større tilgang af internationale studerende vil kunne bidrage til at afhjælpe den mangel på arbejdskraft, der er på nogle områder.

For få år siden blev universiteterne bedt om at reducere antallet af internationale studerende. Nu skal vi øge antallet. Hvad tænker du om dette kursskifte?

- Det er kun godt, at man fra politisk side nu er parat til at korrigere den fejl.

Regeringen lægger op til, at studerende fremover kun kan få SU til normeret tid på fem år. Hvad kommer det til at betyde for AAU’s studerende?

- Det gør ikke noget godt for unge, der har forskellige handicap, og der bliver ikke plads til at skifte uddannelse undervejs. Men jeg håber, der findes en model for det. Jeg tror ikke, det gør noget godt for den trivselsdagsorden, som regeringen også siger, den er optaget af.

Christina Egelund fra Moderaterne bliver ny uddannelses- og forskningsminister. Alene de sidste 10 år har der været 11 forskellige ministre på posten. Hvad betyder det for universitetssektoren, at der er så hyppig udskiftning?

- Jamen det betyder da noget for ’systemet’ og ministerens forståelse af universitetssektoren. Mine kollegaer og jeg skal jo hver gang til at give en ny minister et indblik i en kompleks og vigtig del af uddannelsessystemet. Men det er en præmis, som vi lever med. Det gælder jo også andre ministerområder.