Professor Frede Blaabjerg om sine år på AAU: Universitetets mindset har ændret sig markant

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Lars Horn

Da Frede Blaabjerg gik i gymnasiet, vidste han, at han skulle være ingeniør. Derfor tog han sammen med nogle klassekammerater bilen fra Nykøbing Mors til Aalborg for at se, hvad Aalborg Universitetscenter – som AAU hed dengang – var for en størrelse. Her blev de fascineret af det fokus på det problemorienterede projektarbejde, som prægede universitetet.

”Den sociale dimension af uddannelsen, hvor man løser problemer sammen, var helt klart det, der tiltrak os. Noget af det unikke ved AAU var også, at her var nogle gutter, som var meget fremme i skoene på energifronten. Det var også en del af det attraktive,” husker Frede Blaabjerg, der i dag er professor i effektelektronik ved AAU Energi og blandt verdens førende forskere inden for sit felt.

AAU fejrer i år 50-års jubilæum, og Frede Blaabjerg er en af de AAU-ansatte, som AAU Update har interviewet om sit forhold til og syn på AAU – samt ønsker for arbejdspladsens fremtid. Serien bliver bragt på AAU Update hen over efteråret.

Frede Blaabjerg har befundet sig på AAU i små 40 år, og han omtaler sig selv som en af universitetets veteraner. Da han i sin tid blev færdig med sin uddannelse, arbejdede han et år på togfabrikken Scandia, men han kunne mærke, at han hellere ville forske end at lave tog. I 1988 begyndte han derfor på en såkaldt licentiat – svarende til det, der i dag er en ph.d. – og sidste år kunne han fejre sit 25-års jubilæum som professor på AAU.

Et helt andet universitet

I de knap 40 år, Frede Blaabjerg har været på AAU, har arbejdspladsen ændret sig meget, mener professoren:

”Hele universitetets mindset er skiftet. I begyndelsen var fordelingen af kurser og indholdet i undervisningen det eneste, der var i fokus. I dag bidrager vi med ny viden gennem forskning og samarbejde med omverdenen. Det er en helt anden verden, vi kigger ind i,” mener Frede Blaabjerg og illustrerer universitetets vokseværk med udviklingen i antallet af ph.d.-studerende på sit institut.

Da han var ph.d., var de fire. I dag er der mellem 100-130.

”Dengang fik vi nærmest ingen ekstern funding til vores forskning – i dag modtager AAU mere end 1 mia. kroner i eksterne bevillinger. Vi er et helt andet sted i dag,” tilføjer han.

At se tingene gro

Frede Blaabjerg er og har været en markant skikkelse inden for sit felt, og han har fået adskillige priser for sin forskning. I eksterne medier er han bl.a. omtalt som værende det forskningsmæssige grundlag for, at sol- og vindenergi i dag er et reelt alternativ til kul og olie.

Direkte adspurgt, hvorfor han er blevet på AAU i alle årene, lyder svaret, at han aldrig har haft den store strategiske tilgang til sin karriere, og at AAU har givet ham mulighed for at se ting gro.

”Jeg har haft et frirum til at udvikle det område, jeg repræsenterede. Derudover har vi høstet rigtig meget anerkendelse for den forskning, vi har lavet, så på den måde har det været et spændende sted at være,” lyder det fra Frede Blaabjerg.

”Inden for det sidste årti har universitetet måttet skære lidt ind, og det er ikke sikkert, det er lige så sjovt at være her, hvis man bliver trykket på ovenfra og skal reducere her og der. Det har jeg – og resten af gruppen på instituttet – dog heldigvis ikke været specielt udsat for,” tilføjer Frede Blaabjerg.

At kunne følge sine 75 ph.d.-studerende gro og få succes rundt omkring i verden. Det er noget af det, der gør Frede Blaabjerg allermest stolt i sit arbejde. Han og forskerkollegernes store bidrag til, at vedvarende energi kan tilsluttes nettet, er en anden af professorens største succeser.

Dekan som 40-årig

Derudover står årene, hvor han var dekan for AAU’s daværende TECH-NAT-fakultet, også tydeligt frem for ham som en spændende periode. Frede Blaabjerg var den første til at drive fakultetet efter den nye universitetslov, som blandt andre bragte en professionel bestyrelse og øget topstyring med sig.

”Nogle vil nok smile lidt, når de læser det, men det var egentlig rigtig spændende at være en del af, da der var en masse udfordringer – men der opstod også mange muligheder. Omvendt var jeg kun omkring 40, da jeg blev dekan. Jeg kunne ikke se for mig, at jeg skulle være leder resten af min karriere, så jeg valgte at gå tilbage til forskningen, efter min første periode udløb,” fortæller Frede Blaabjerg.

Fuldskala-universitet

Da han var dekan, arbejdede universitetet og fakultetet for at få medicinuddannelsen til AAU. At det lykkedes, mener Frede Blaabjerg er en af de vigtigste milepæle i AAU’s historie. Her gik universitetet i hans øjne for alvor fra at være et entreprenant universitet til at være et fuldskala-universitet med alle fagområder repræsenteret.

”Jeg er stolt af, at universitetet i dag har så bred en faglig profil. Vi er vokset ekspansivt og har jo næsten alle fagområder repræsenteret – undtagen dyrene og teologi. I mine øjne er det rigtig vigtigt for AAU på den lange bane, at vi har den bredde. Det giver os en masse muligheder for at forske på tværs af discipliner,” siger han.

Frede Blaabjerg håber, at AAU holder fast i sin position og bliver ved med at udvikle den, så universitetet også om 50 år er en anerkendt vidensinstitution med gode uddannelser, der samarbejder med omverdenen.

Universitetet som livsstil

Selv planlægger Frede Blaabjerg at blive på AAU, til han går på pension. Hvornår det bliver, ved han ikke endnu. Når han ser på de af sine kolleger, der allerede har forladt arbejdsmarkedet, ærgrer det ham, at universitetet ikke er bedre til at fastholde de dygtigste topforskere.

”Hvis man tager nogle af de universiteter, som vi gerne vil måle og spejle os i, så er de rigtig dygtige til at fastholde de fremtrædende forskere med internationale profiler, når de går på pension. De bliver bragt i spil som en naturlig ressource og er med til at trække for deres universitet. Jeg synes, vi bør overveje, om det ikke er en værdi, vi gerne vil udbygge på AAU,” siger Frede Blaabjerg.

For ham er det at være ansat på et universitet ikke et standard-arbejde. Ikke bare et otte til fire-job, hvor man tæller sin 37 timer og stempler ud, når timerne er gået:

”Et universitet er et univers, hvor man fremmer viden. Og viden kan både baseres på, at man sidder på et kontor og forsker – men også på at være del af et society, der også eksisterer, når man ikke nødvendigvis er aktiv længere,” tilføjer han.