Spring til indhold
Forside

Nyhed

Ny MBA-leder: Innovation kræver den rette ledelse

Lagt online: 18.03.2025

Professor Jacob Brix is new head of Aalborg University's Master of Business Administration (MBA) programme. Photo: Louise Karin Hansen

Innovation i en virksomhed starter hos ledelsen og kræver en langsigtet indsats. Det siger professor Jacob Brix, som er ny leder af AAU’s efteruddannelse Master of Business Administration (MBA).

Nyhed

Ny MBA-leder: Innovation kræver den rette ledelse

Lagt online: 18.03.2025

Professor Jacob Brix is new head of Aalborg University's Master of Business Administration (MBA) programme. Photo: Louise Karin Hansen

Innovation i en virksomhed starter hos ledelsen og kræver en langsigtet indsats. Det siger professor Jacob Brix, som er ny leder af AAU’s efteruddannelse Master of Business Administration (MBA).

Af Torben Haugaard Jensen, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Louise Karin Hansen

Innovation er en nødvendighed, hvis dansk erhvervsliv skal kunne konkurrere på et globalt marked.

Men mange virksomheder fejler, når de forsøger at udvikle nye produkter eller indføre nye systemer, som kan give dem en konkurrencefordel.

De brainstormer, laver en projektplan, og så forventer de, at innovationen sker af sig selv.

Innovation er ikke noget, man gør en gang imellem i en virksomhed – det bør være en del af virksomhedens fundament og kultur.

Jacob Brix, professor, AAU Business School

Sådan fungerer det dog sjældent, lyder det fra Jacob Brix, som er professor i innovation og ledelse på AAU Business School og ny leder for MBA-uddannelsen.

”Innovation er ikke noget, man gør en gang imellem i en virksomhed – det bør være en del af virksomhedens fundament og kultur. Det kræver en langsigtet indsats og de rette ledelsesværktøjer,” siger Jacob Brix.

Skal integreres i dagligdagen 

Jacob Brix forsker i, hvordan innovation fungerer i praksis i virksomheder. Han har set, hvordan innovation kan være en drivkraft for udvikling i en virksomhed, men også hvordan virksomheder hurtigt nedprioriterer innovation.

Innovation skal være en integreret del af virksomhedens daglige aktiviteter på linje med markedsføring, økonomi og strategi.

Jacob Brix, professor, AAU Business School

Det skyldes ofte, at rammerne i virksomheden ikke er på plads. For innovation handler i høj grad om at skabe de rette rammer, så idéerne kan omsættes til konkret værdi.

"Innovation skal være en integreret del af virksomhedens daglige aktiviteter på linje med markedsføring, økonomi og strategi. Man skal arbejde med innovation hver dag, ellers opbygger man ikke de nødvendige kompetencer – hverken i forhold til processer eller ledelse," siger Jacob Brix.

Uddannelse skal ruste fremtidens ledere

Som ny mand i spidsen for MBA’en på AAU Business School ser Jacob Brix frem til at give sin viden og erfaring videre til næste generation af ledere.

Uddannelsen giver fremtidens ledere teoretisk viden om innovation og lærer dem at implementere innovation i praksis. Det gælder både i deres ledelsesstil og i den kultur, som de skaber i deres virksomheder.

”Jeg vil sikre, at kommende ledere forstår, hvordan innovation kan skabe værdi, og at de får kompetencerne til at gøre innovation til en vedvarende drivkraft i deres daglige ledelse," siger Jacob Brix.

Læs også