Spring til indhold
Forside

Nyhed

Ny hjemmeside samler al information til AAU-studerende ét sted

Lagt online: 09.10.2022

Hvor studerende før måtte lede efter oplysninger i relation til deres studieliv på de forskellige afdelingers selvstændige hjemmesider, har de nu fået én indgang via en hjemmeside, der samler studenterrelevant information fra AAU.

Nyhed

Ny hjemmeside samler al information til AAU-studerende ét sted

Lagt online: 09.10.2022

Hvor studerende før måtte lede efter oplysninger i relation til deres studieliv på de forskellige afdelingers selvstændige hjemmesider, har de nu fået én indgang via en hjemmeside, der samler studenterrelevant information fra AAU.

Af Iben Munk Bertelsen, Lykke Kragh Ellefsen, Pernille Ditlev Veng, Hanne Milano, Studieservice

Hvor AAU’s studerende før skulle hente information om fredagsbarer på én hjemmeside, information om studie- og trivselsvejledning på en anden hjemmeside og information om SU-regler et helt tredje sted, kan de nu finde det hele samlet på én hjemmeside: studerende.aau.dk.

Den nye hjemmeside er gået i luften, men vil løbende blive udbygget med relevant information.

Siden er blevet til i et samarbejde IT Services, AAU Kommunikation, Studieservice og Campus Service i forbindelse med overgangen til AAU’s nye CMS-system, Umbraco.

Overblik og struktureret indhold

På hjemmesidens forside får de studerende bl.a. en samlet oversigt over nyheder og arrangementer, som henvender sig til alle studerende på AAU. Her kan de studerende vælge, om de ønsker at få et overblik over alle nyheder og arrangementer på AAU, eller om de kun vil se dem, der vedrører en specifik campus.

Hjemmesiden har desuden fem hovedundersider med emneinddelt information. Det betyder, at det er emner og ikke afdelinger, der strukturerer indholdet, og en afdeling kan derfor have informationer fordelt på flere forskellige undersider.

De fem undersider er:

  1. 1

    Studieliv og trivsel

    Her kan de studerende bl.a. finde information om fritidsaktiviteter, fredagsbarer, studenterorganisationer, studieteknikker og hvordan du kan få indflydelse på dit studiemiljø.

  2. 2

    Praktiske informationer

    Her er bl.a. information om IT-værktøjer, studiekort, kantinen, kort over campus og studiearbejdspladser.

  3. 3

    Regler

    Her er bl.a. information om orlov, studieophør, eksamensnyd og klagevejledning.

  4. 4

    Vejledning

    Her er bl.a. information om muligheder for studie- og trivselsvejledning, karrierevejledning, SU-vejledning og vejledning om udenlandsophold.

  5. 5

    Valg undervejs og job

    Her er bl.a. information om job- og praktikansøgning, udlandsophold samt valg af fx kandidat, sidefag og tilvalgsfag.

Find den nye hjemmeside her: www.studerende.aau.dk