Spring til indhold
Forside

Nyhed

Jens Myrup Pedersen: Det var en form for ungdomsoprør, at jeg søgte ind på AAU

Lagt online: 12.09.2024

Hans forældre syntes, han skulle søge ind på et ”rigtigt” universitet, men Jens Myrup Pedersen insisterede. I dag er han professor i cybersikkerhed på AAU, som han – dengang såvel som i dag – mener bærer præg af en vaskeægte pionerånd. Han håber, at den udstrakte plads til at tænke nyt også vil kendetegne AAU om 50 år.

Af Lea Laursen Pasgaard, AAU Kommunikation og Public Affairs
Foto: Søren Kjeldgaard. Grafik: Søren Emil Søe Degn

Da Jens Myrup Pedersen i 1996 søgte ind på matematikstudiet på AAU var det lidt i trods. Hans forældre mente, at han skulle bruge sit gode karaktersnit på at søge ind på et ”rigtigt” universitet. Men den problembaserede læring på AAU tiltalte ham. Han ville gerne arbejde med virkelige problemstillinger under sin studietid.

”Jeg har det stadig sådan, at læring er en social proces. Man lærer rigtig godt, når man læser og løser problemer sammen med andre. Så det var helt klart et bevidst valg og et oprør, jeg ikke har fortrudt,” fortæller Jens Myrup Pedersen.

”Og det må jeg godt sige, for jeg har fået lov af mine forældre,” tilføjer han med et grin.

I dag er Jens Myrup Pedersen professor i cybersikkerhed på Institut for Elektroniske Systemer ved AAU. Landets første af sin slags. Tidligere på året kunne han fejre 25-års jubilæum som AAU-ansat, og han har dermed været en del af universitetet i godt halvdelen af dets levetid.

I anledning af universitetets 50-års jubilæum har AAU Update interviewet en række ansatte om deres forhold til AAU – og deres ønsker for universitetets fremtid. Heriblandt Jens Myrup Pedersen.

Tilbage til barndommen

Ifølge ham selv var det ikke tilfældigt – men heller ikke decideret planlagt – at han skulle ende med at blive forsker i cybersikkerhed. Hans ph.d.-afhandling blev lavet i samarbejde med en internetudbyder, og den handlede om computernetværk og netværksplanlægning.

Da projektet var slut, var virksomheden interesseret i at få Jens Myrup Pedersen til at undersøge, om deres maskiner var inficerede. De oplevede nemlig problemer med deres performance, og det påvirkede kundeoplevelsen negativt. Det blev Jens Myrup Pedersens vej ind i forskningen i cybersikkerhed.

Jeg er allermest stolt af mit arbejde, når jeg til den årlige dimission taler med studerende, som synes, at de har haft en fed studietid.

Jens Myrup Pedersen, professor

For ham har det altid været kombinationen af den kreative proces og det tekniske, som tiltaler ham ved faget:

”For mig personligt har det været ligesom at komme hjem til det, jeg syntes var rigtig spændende og sjovt som 10-årig. Nemlig at lege med computere og se på, om man kunne få den til at gøre noget, den ikke burde gøre. At finde huller i ting,” tilføjer han.

Forskningen inden for cybersikkerhed har udviklet sig enormt i de år, Jens Myrup Pedersen har bidraget til den. Især inden for de seneste fem år, hvor der har været et stort samfundsmæssigt fokus på cybersikkerhed – eller mangel på samme.

”Det var der ikke, da jeg startede,” fortæller professoren.

Fokus på fællesskab

I begyndelsen var de to forskere på AAU, der beskæftigede sig med cybersikkerhed. I dag er de en hel gruppe, og der er kommet både en kandidatuddannelse og et efteruddannelsestilbud til.

”Det har været fedt at være med til at bygge noget op fra bunden. At kunne påvirke det i ens egen ånd – at få lov til at lave et community og fællesskab omkring det,” siger Jens Myrup Pedersen.

Professoren er kendt som en særdeles afholdt underviser, og i 2022 modtog han Uddannelses- og Forskningsministeriets Undervisningspris. Han fik prisen for sin engagerende undervisning, fokus på fællesskaber og feedback og sin evne til at koble virkelighedens problemstillinger til undervisningen.

Det er da også øjeblikke sammen med sine studerende, som er blandt yndlingsstunderne på AAU.

”Jeg er allermest stolt af mit arbejde, når jeg til den årlige dimension taler med studerende, som synes, at de har haft en fed studietid. Hvor vi er lykkedes med i fællesskab at levere et godt studiemiljø, nogle fede kurser og projekter, gode netværk og samarbejdsflader til den studerende. Det er noget, vi leverer som team og som organisation,” siger Jens Myrup Pedersen.

Professoren trives godt med frie rammer og mener, at han på AAU har fået lov til at eksperimentere med nye måder at lave uddannelser og projekter på.

”Der har altid været stor opbakning til at prøve nyt. Hvis jeg er løbet panden mod en mur, så har det altid været noget, man har kunnet løse i fællesskab. Der har været en god pionerånd. Og det synes jeg stadig, der er,” siger Jens Myrup Pedersen.

AAU – et ”rigtigt” universitet

I den tid han har været i organisationen, er AAU vokset betydeligt i størrelse, og universitetet er i hans øjne gået fra at være et ”lille-broruniversitet” til et ”rigtigt” universitet.

Der er ikke længere nogen, der rynker på næsen, når han siger, han kommer fra AAU. Universitetet har forskningsmiljøer i international topklasse, klarer sig godt i rankings og der er forskning, som understøtter værdien af problembaseret læring.

”Det er på godt og ondt blevet en mere professionel organisation,” siger Jens Myrup Pedersen og uddyber:

”Det betyder, at der er nogle ting, man kan lykkes med på det lange stræk, hvor man før kæmpede på hvert sit institut fra dør til dør. Men det betyder også, at man nogle gange bliver lidt mere udfordret på sin tålmodighed – i og med beslutningsprocesserne også er blevet længere. Men jeg synes ikke, at det ændrer grundlæggende på, at AAU har en pionerånd, hvor virkelig gode idéer får en mulighed for at leve,” forklarer han.

Jens Myrup Pedersen oplever, at der også udefra er kommet nogle helt andre krav om registrering og dokumentation. Det var fx tilfældet i forbindelse med oprettelsen af den fire år gamle kandidatuddannelse i cybersikkerhed.

”Det er noget helt andet at oprette en uddannelse i dag – i forhold til dengang jeg startede på AAU. Der gjorde man det nærmest bare. Eller sådan husker jeg det i hvert fald,” siger Jens Myrup Pedersen.

Professorens håber, at AAU også i fremtiden vil være en arbejdsplads, der giver plads og støtter initiativer, der opstår fra bunden.

”Det er den måde, vi udvikler os på. Ved at prøve nye ting af,” konstaterer han.

Universitetets helt store udviklingspotentiale er i hans øjne at finde i det tværfaglige samarbejde mellem hhv. de humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsområder og STEM-fagene.

”Mange af de problemstillinger, vi skal løse i fremtiden, kræver, at vi arbejder sammen på tværs af discipliner. Så AAU har et kæmpe-potentiale, som jeg håber, vi kan blive bedre til at udnytte, så vi kan få flere forskere og studerende til at arbejde sammen på tværs af universitetet,” lyder det.

TEMA: AAU fylder 50 år

Aalborg Universitet har i år 50-års jubilæum, og AAU Update har talt med en række ansatte om deres syn på og forhold til universitetet.

Artikelserien bliver bragt hen over efteråret.