Fra eksamensafhøring til læringsoplevelse

Af studielektor Per Østergaard, årets SAMF-underviser ved SSH-fakultetet
Foto: Colourbox

Læs dine studerendes livsverden

Excellent universitetsundervisning slår først for alvor igennem, når vi som undervisere samtidig opfanger de studerendes læringsbehov og nuancerne i de studerendes livsverden, medbragte ambitioner og varierende personlige kapaciteter; når underviserens leverance er fuldstændig synkron med de studerendes læringsparathed og appetit på læring.

Selvfølgelig skal forelæsningen, øvelsen eller seminaret i et afstemt miks have inkorporeret relevante virkemidler og AV-teknologier fra den didaktiske værktøjskasse, så det faglige indhold bliver lettere at konsumere.

Opbyg tillid

Netop den opmærksomhed, imødekommenhed og tilstedeværelse, som de studerende på første semesters dag ét møder hos underviseren, er første byggesten i en studielang tillids- og motivationsopbygning. Vi undervisere må i den samlede læringsindsats kunne møde de studerende på dén mentale kanal, de er tunet ind på. Vi må møde de studerende lige præcis der, hvor de hver især står – i øjenhøjde, som nogen kalder det. Og det ståsted hos de studerende er over en bred kam langt mindre stabilt end nogensinde tidligere. En opsigtsvækkende del af tidens unge er, som vi i dag ved, i direkte mistrivsel.

Mistrivslen breder sig

AAU’s Center for Ungdomsforskning har, med professor Noemi Katznelson i spidsen for et større forskerhold, dokumenteret, at

” (…) vi ser en ny gruppe unge, der er udsatte. Skolen er kommet til at handle om præstation, tempoet på alle livsarenaer er sat i vejret, og de unge kigger i stigende grad indad og oplever selv at skulle lave sig om, hvis noget i omverdenen er svært. De leder efter løsninger i det psykologiske fremfor i deres omverden” (Katznelson-citatet af 10. oktober 2022 er hentet den 14. december fra et offentliggjort interview på AAU’s hjemmeside).

Senere i samme interview understreger Noemi Katznelson, at vi fortsat skal ” (…) tage hånd om de unge i langvarig mistrivsel, som kæmper med både klassisk og ny udsathed”.

Som undervisere må vi derfor løbende stille os selv det spørgsmål, om vi forvalter vores kapacitet og vores tid sammen med de studerende på den helt rigtige måde. Vi skal fortsat efterleve læringsmålene. Vi skal på AAU fortsat undervise problembaseret. Og vi skal stadig bedømme hver eneste studerendes faglige præstationer fair og retfærdigt. Men vi skal en del mere end lige det, som i snæver forstand kan udledes af studieordninger og semesterbeskrivelser.

Læringsrum og læringsmiljøer

Som undervisere er et af vilkårene, at hver eneste studerende, som vi underviser, vejleder og eksaminerer, har fået tilbudt en plads på – som regel – sit ønskestudium. Derfor må også hver eneste studerende forvente at kunne bruge sin studieplads læringsmæssigt optimalt. Vi undervisere må følgelig have blik for alle optioner for at skabe læringsrum og læringsmiljøer for alle studerende; og ikke mindst for dem, der kæmper med både klassisk og ny udsathed. For vi har jo allerede sagt ja og velkommen til dem på universitetet.

Vi kan fx levere lidt hyppigere og hurtigere mailsvar til de studerende. Eller en SMS i ny og næ til projektgruppens kontaktperson. Vi kan kombinere disse platforme med digitale medier efter de studerendes eget valg – og på den måde skabe ”et personligt rum”.  Og nok som det mest skelsættende: skabe læringsrum i eksamenslokalet.

Præstationsangsten

For netop begrebet eksamen og den særlige stemning i eksamenslokalet står for alt for mange studerende som det sted, hvor alle pinsler og nederlagsfølelser kommer til fri udfoldelse. Eksamen opleves som en form for afhøring – som et nødvendigt onde, der ikke kan undgås, hvis man vil videre i sit studium. Eksamen skal overstås, og indtil eksaminationsafholdelsen skal eksamen helst fortrænges til det senest tænkelige tidspunkt. Præstationsangsten overmander den studerende. Glemslen sætter ind, sproget udebliver, den sidste rest af selvtillid forsvinder, og informationen om karakteren bliver ikke perciperet. For det kognitive apparat er for længst sat ud af kraft.

Som eksaminatorer og censorer er vi forpligtede til at skabe et gunstigt og positivt eksamensklima. Men vi kan ubesværet tage skridtet videre, tage præstationsangsten alvorligt og udnytte eksamen til et regulært læringsrum. Ved bl.a. at sætte fokus på en udvidet feedback som en værdig afrunding af et længere undervisningsforløb – indledt med videns-, færdigheds- og kompetencegivende indsatser og afløst af et selvstændiggørende vejledningsforløb.

Fra afhøringslokale til læringsrum

Set fra den studerendes vinkel vil en ændring af eksamenssituationen fra et frygtet afhøringslokale til et attraktivt læringsrum kunne fremstå som en af de mest afgørende komponenter i et fortløbende læringsforløb; som en bevægelse bort fra frygt, præstationsangst, eksamensnervøsitet og de mange ledsagende kognitive og fysiske følgevirkninger.

Foran os har vi undervisere en stor opgave i at skabe et nyt motivations- og læringsskabende paradigme, når vi tilrettelægger og gennemfører vore mange eksaminer. Resultatet bliver mindre frygtsomme og ængstelige studerende, en større gennemgående trivselsoplevelse før, under og efter eksamen; og en studietid hvor udbyttet af undervisningen i langt højere grad indrettes efter livet på den anden side af eksamensbordet.

Som underviser på SSH-fakultetets socialrådgiveruddannelse har jeg over en årrække afprøvet det nye læringsskabende eksamensparadigme. De studerende har tilkendegivet, at det virker, og at det meget gerne må gentages.

Flere studerende fortæller: