Forskertalenter fra AAU modtager præstigefyldte Sapere Aude-bevillinger

Af Sofie Astrup, studentermedhjælper i AAU Kommunikation og Public Affairs.
Foto: Danmarks Frie Forskningsfond 

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) har for nyligt tildelt Sapere Aude-bevillinger. Bevillingerne gives til forskere, der anses som førende inden for deres felt, og tre af disse gik til forskertalenter fra Aalborg Universitet (AAU). 

De modtager hver seks millioner kroner til deres forskningsprojekter og bliver nu forskningsledere for deres egne forskningsgrupper, som skal arbejde videre med udviklingen af ideerne. 

De tre DFF-forskningsledere fra AAU er: 

Ariya Sangwongwanich fra AAU Energi.

Han forklarer, at effektelektronik bruges til at omdanne energi effektivt i f.eks. i elbiler, solcelleanlæg og vindmøller. Men dette betyder også, at der vil blive mere elektronisk affald:  

“I takt med at samfundet bliver mere elektrificeret, vil efterspørgslen af effektelektronik blive højere, men det vil mængden af elektronisk affald også. Derfor er målet med dette projekt at designe effektelektronik, der er lettere at genanvende og genbruge, hvilket vil gøre påvirkningen på miljøet mindre og gøre fremtidige designs mere sikre og bæredygtige,” fortæller han.  

Hans-Peter Y. Qvist fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde.

Hans projekt handler om børns fritidsaktiviteter.

“Mit projekt fokuserer på deltagelse i foreninger som fodboldklubber, spejderkorps og sangkor blandt børn af indvandrere i flere vesteuropæiske lande, herunder England, Tyskland, Holland, Sverige og Danmark. Mit forskningsteam og jeg vil undersøge, hvordan deltagelse i foreninger varierer blandt børn af indvandrere fra forskellige sociale og etniske baggrunde og hvordan denne deltagelse påvirker deres integration, især vurderet ud fra deres præstationer i uddannelsessystemet, deres sociale netværk og udviklingen af deres værdier,” fortæller han.

Michael Ørsted fra Institut for Kemi og Biovidenskab.

Han har udviklet et projekt om de globale klimaforandringers betydning for, hvor nogle insekter vælger at slå sig ned:  

“Når temperaturen på kloden stiger, samtidig med at samhandelen mellem landene øges, giver det gode livsbetingelser for særligt de invasive insekter. I mit forskningsprojekt vil jeg udvikle modeller, der kan forudsige, hvor insekterne kan blive en særlig plage, og hvornår på året, de er mest aktive. Den enkelte landmand kan få gavn af denne viden, så insektbekæmpelsen kan ske præventivt og med et reduceret brug af pesticider. Man vil også kunne varsle myndigheder, når fx nye insektbårne sygdomsudbrud er på vej,” siger han.