Nyhed
AAU’s første klimaplan er landet
Lagt online: 25.09.2024
Med ni fokusområder har universitetet sat retning og ramme for arbejdet med at reducere sit samlede klimaaftryk frem mod år 2030.

AAU’s første klimaplan er landet
Nyhed
Lagt online: 25.09.2024
Med ni fokusområder har universitetet sat retning og ramme for arbejdet med at reducere sit samlede klimaaftryk frem mod år 2030.
Af Trine Saaby, Campus Service, og Susanne Clement Justesen, AAU Kommunikation og Public Affairs.
Grafik: Søren Emil Søe Degn, AAU Kommunikation og Public Affairs.
AAU Klimaplan 2030 er resultatet af en lang, men dedikeret og involverende proces. Planen sætter ambitiøse mål for universitetets klimaindsats indenfor ni fokusområder. Klimaplanen udspringer af klimamål og klimaregnskaber.
"Jeg er utrolig glad for, at vi nu har en vedtaget klimaplan, som vi kan være stolte af. Planen er ambitiøs, men også realistisk, så lad os sætte gang i arbejdet, så vi kan nå vores fælles mål i 2030", fortæller universitetsdirektør Søren Lind Christiansen.
Universitet har forskellige roller at spille indenfor de ni fokusområder, der består af de klimaaftryk, som AAU sætter. Implementeringen af klimaplanen hviler derfor på følgende fire bærende principper:
“Klimaplanen har stor betydning for vores samlede reduktion af drivhusgasser, og vores bestræbelser på at fastholde AAU’s placering som et bæredygtigt og klimavenligt universitet”, pointerer Søren Lind Christiansen.
I løbet af efteråret 2024 beslutter direktionen hvilken governancestruktur, der skal sikre forankringen af klimaplanen ligesom der løbende skal ske en overvågning og opfølgning på de planlagte aktiviteter.
Der har været stor interesse for klimaplanen fra en bred vifte af ansatte i organisationen, og den har været behandlet i direktionen og efterfølgende kvalificeret i Det Strategiske Uddannelsesråd (DSUR) og Det Strategiske Råd for Forskning og Innovation (SRFI).
Arbejdsgruppen og styregruppen glæder sig over, at organisationen allerede er i gang med at omsætte klimaplanen til handling. Masterstuderende på Environmental studies skriver bl.a. projekt om, hvordan biodiversitet og træer på AAU’s udearealer kan bidrage til et positivt klimaaftryk, og Institut for Medicin og Sundhedsteknologi har besluttet, at der ikke længere skal indkøbes store mængder af engangsplastikkrus. Medarbejderne skal selv tage et krus med.
Arbejdet med klimaplanen har også betydet, at klimamålene er blevet justeret. Læs mere på AAU’s nye bæredygtighedssite.
Yderligere information
AAU’s Klimaplan
AAU’s Klimamål og Klimaregnskab
AAU’s Bæredygtighedsrapportering
Trine Saaby, bæredygtighedskonsulent og projektleder på klimaplanen kan kontaktes på telefon 93562223 eller e-mail trsa@adm.aau.dk